Skip directly to content

Forebyggelse af infektion

Ligesom mange andre bakterier overføres meningokokker via dråber fra person til person. Nærkontakt, for eksempel når man bor i det samme hus, deler spiseudstyr eller kysser, er nødvendig for at overføre sygdommen.

Læs mere om, hvad du kan gøre for at forebygge en meningokokinfektion f.eks. gennem god hygiejne eller hvornår det kan være en ide at overveje vaccination.

Hygiejne

God hygiejne kan hjælpe med at forebygge infektion med meningokoksygdomme, fordi meningokokbakterier hurtigt dør uden for kroppen. Husk omhyggelig håndhygiejne.

Meningokker smitter ved nærkontakt eller dråbesmitte. Adfærd i form af f.eks. deling af drikke eller spiseudstyr kan øge risikoen for smitte. Opmærksomhed på adfærd kan derfor være med til at forebygge en meningokokinfektion.

Vaccination

Vaccination er én måde, hvorpå man kan beskytte mod meningokoksygdomme. Det er på nuværende tidspunkt muligt, at forebygge meningokoksygdom forårsaget af de 5 hyppigste serogrupper ved vaccination. 

Der er ikke én vaccine, der dækker alle serogrupper, så det er nødvendigt, at benytte 2 forskellige vaccciner.

Vaccination mod meningokokker indgår ikke i det danske børnevaccinationsprogram, men man kan vælge selv at betale for vaccinationen. 

Almindelige turister har normalt ikke brug for meningokokvaccination, men for rejser til lande, hvor der er høj forekomst af meningokoksygdom, kan vaccination være relevant. Gældende rekommendationer kan ses på Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk/rejser

I nogle tilfælde er vaccination mod meningokoksygdom et krav. For eksempel kan vaccination for visse udvekslingsstudenter, som rejser til USA, være en betingelse for at kunne gå i skole. Saudi-Arabien kræver, at pilgrimme har bevis på 4-valent meningokokvaccination.